marq
MARQ har længe figureret i baggrunden i undergrunden af Aarhus’ hiphop miljø, men træder nu selv frem som udgivende artist.
På hans første single ’INTROLUDE’ har han enormt prominente navne med på indspilningen, som Jonathan Bremer og Oilly Wallace. Samarbejdspartnere der vidner om et særligt talent, og som blev mødt med bred interesse fra flere medier. Med opfølgeren, den energiske ’DEN DER’, bevæger MARQ sig genremæssigt over i mere klassisk hiphop, og understreger sin brede kunstneriske spændvidde.
MARQ er en rappernes rapper. Hans flow er overlegent og legesygt, og han skriver tekster, der både er sammenhængende og vedkommende. Det er ikke bare bars for bars skyld, men sange med pointer, lyrisk overskud og rhyme schemes der er sjældne på den nuværende danske hiphopscene.