Cizzo

Cizzo er et af de mest markante nye navne på den danske hiphopscene. Opvokset i København og med en forkærlighed for melodisk trap, har han på få år opbygget en lyd, der skiller sig ud og rammer bredt – både på streamingtjenester og live.

I 2021 markerede Cizzo sig med hittet "Milano" og siden da, har han kontinuerligt udgivet ny musik og senest fulgt op med "Nazario", som på kort tid strøg ind i top-10 på Spotify Danmark. Hans stærke melodier, fængende hooks- og energi på scenen skaber intense og medrivende liveoplevelser, hvor publikum trækkes helt ind i hans univers, som han viste da han startede 2026 ud med to gange udsolgt Lille Vega.

Med ny vild musik på vej og et stadigt voksende bagkatalog står Cizzo klar til at tage sin karriere til næste niveau. Han repræsenterer en ny generation af dansk hiphop, som kombinerer stærk sangskrivning med international lyd og bred appel. Cizzo er klar til at erobre scener over hele landet.