Sort-hvidt foto af en person, der sidder på hug ved siden af et staffeli med teksten "BOBBY FRL" og musikudstyr i baggrunden.

BOBByfrl


Mød Bobbyfrl - den nye hudløst ærlige stemme i musikken

Bobbyfrl er en kunstner med noget på hjerte. Opvokset i Høje Gladsaxe med sin mor og formet af livets op- og nedture, har han skabt sin helt egen lyd, præget af følelser, fortællinger og rå autenticitet - et spejl af hans egen rejse.

Men Bobbyfrl er meget mere end bare en rapper. Han er en kunstner i ordets bredeste forstand. En historiefortæller, en formidler, der bevæger sig mellem genrer og stemninger, fra dybfølte melodiske passager til skarpe rim og tunge beats, hvilket gør ham til en af de mest alsidige nye stemmer på scenen.

Med sin debut-EP “Bobby”, viser han, hvem han er, og hvad han står for. Den tegner et klart billede af hans univers, hvor fortællingerne har dybde, og følelserne er i centrum.

Publikum kan forvente en Bobby, der fremfører sin musik med intensitet og nærvær. Han er engageret og inviterer publikum ind i sin verden, hvor han ikke bare optræder, men skaber en følelse af fællesskab. Hans budskab er ærlighed og det at forstå hinandens historier.